Tilbage til Alle begivenheder

En symfoni til et sted

Århus Sinfonietta medvirkede i juni 2022 i “En Symfoni til Aarhus” sammen med musikere fra Aarhus Jazz Orchestra, Lydenskab, sangere fra Akademisk Kor Aarhus, solist Asbjørn Hvelplund, dirigent Ole Faurschou og oplæsere fra de mange møder med medborgere fra hele kommunen. Nu samles alle Lydenskabs symfonier til byer til én storslået koncert i Musikhuset Aarhus, og vi glæder os til at genopføre dele af “En Symfoni til Aarhus” til denne koncert med alle vores gode kolleger.

Hvordan lyder Aarhus? Bjerringbro eller Herning?
Med den klassiske musik som mødested, har musikere fra ensemblet Lydenskab, komponist Gorm Askjær, forfatterne Gerd Laugesen, Claus Handberg og Ursula Andkjær, fotograf Ard Jongsma og scenograf Rob van den Broek m.fl. rejst rundt i Region Midt. Her har de i perioden 2019-22 sammen med et væld af lokale borgere skabt fem symfonier - nemlig en til hver af byerne: Aarhus, Langå, Herning, Bjerringbro og Pindstrup.

Vær med den 4. september, når uddrag af alle symfonierne samles til én stor fejring af stederne, kunsten, musikken og kulturen i regionen.

// BILLETTER //
Læs mere og køb billet her!

Projektet er støttet af Region Midtjylland, Viborg Kommune, Syddjurs Kommune, Herning Kommune, Randers Kommune, Statens Kunstfond, Music City Aarhus 2022, Dansk Komponistforening, Det Obelske Familiefond, Den Jyske Kunstfond, Knud Højgaards Fond, William Demant og Augustinus Fonden.

Forrige
Forrige
19. juni

En Symfoni til Aarhus

Næste
Næste
18. september

Liebesbriefe // Trennungsbriefe