Black Box Music skal lære elever om alternative instrumenter og lytning

Foto: Kåre Viemose

Foto: Kåre Viemose

Foto: Kåre Viemose

Foto: Kåre Viemose

Foto: Kåre Viemose

Foto: Kåre Viemose

‘Black Box Music’ er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Aarhus Kommunes Musikpulje, Nordea-fonden, Augustinus Fonden, William Demant Fonden og Hoffmann og Husmans Fond.

Projektet er lavet i samarbejde med Frederiksbjerg Skole og Ungdomscenter Knudmosen.

PRESSEMEDDELELSE:

I uge 37 flytter Århus Sinfonietta ind på Frederiksbjerg Skole akustiske, alternative og elektroniske instrumenter, en sort box og visuelle overraskelser. Her genopfører ensemblet Simon Steen-Andersens Black Box Music, som i 2014 modtog den prestigefyldte Nordisk Råds Musikpris, for skolens 4. klasser, som forud for koncerterne også skal have en særlig musiktime om, hvordan man kan lave alternative instrumenter og musik

Simon Steen-Andersens prisbelønnede, verdensomspændende musikdrama vender atter hjem til Aarhus, når Århus Sinfonietta flytter ind på Frederiksbjerg Skole i uge 37. Værket er kendt for at tage publikum med på en energiladet rejse, der energisk og humoristisk gør op med den traditionelle koncertopstilling med orkester og dirigent. Det er også et værk, der i høj grad udfordrer publikums sanser, og er derfor særdeles egnet til at give børn en særlig musikalsk og visuel oplevelse.

“Eleverne kommer faktisk til at sidde i midten af det hele,” siger Århus Sinfoniettas daglige leder, Julie Boelt og fortsætter:
“De bliver omsluttet af 15 musikere, der reagerer på et par kæmpe hænder på bagvæggen. Det er dirigentens hænder, der bliver projiceret op på væggen.”

Simon Steen-Andersen har fået bygget en særlig sort kasse, som dirigenten skal stikke hænderne ind i. Inde i kassen er der et kamera, der fanger alle bevægelser. 

“Dirigenten viser en masse forskellige håndtegn og bevægelser, som musikerne reagerer på. Det hele virker som en slags strengt komponeret dukketeater, der bliver vildere og vildere.” 

Værket Black Box Music er blevet opført i lande som Tyskland, Norge, Spanien, Schweiz, Frankrig, Bosnien, Uruguay og Argentina. Det er komponeret af Simon Steen-Andersen, der underviser på Det Jyske Musikkonservatorium og Hochschule der Künste Bern, Schweiz. Steen-Andersen er blevet berømt for sine kompositioner, der sammenblander lyd og billede. Simon Steen-Andersen er søn af den lokale billedkunstner Gudrun Steen-Andersen, der også brugte sønnen som model til sit værk, Vokseværk - drengen af bronze, der står udenfor Musikhuset.

 Samarbejde med ungdomsskole

Før eleverne skal opleve værket til koncerterne senere på ugen, skal de møde Århus Sinfoniettas fagottist og formidler, Annemette Juul Pedersen. Her skabes en times samtale og workshop med fokus på at give eleverne mulighed for at lære at lytte objektivt og kreativt arbejde med lyd og fordybning i musik.
Inden koncertens start får eleverne en sanselig oplevelse via nogle lytte- og følekasser, der er blevet udviklet i samarbejde med Ungdomscenter Knudmosen i Herning, som er en STU (Special Tilrettelagt Uddannelse) for unge i alderen 16-23 år med indlæringsvanskeligheder og andre forskellige udfordringer. Annemette Juul Pedersen har haft et forløb med eleverne og deres lærer, hvor de er blevet introduceret til værket. Derefter har de sammen udformet, malet og designet lyttekasserne til eleverne på Frederiksbjerg Skole.

“Det er et meget givende samarbejde for Århus Sinfonietta at kunne involvere både Ungdomscenter Knudmosen og Frederiksbjerg Skole i ét og samme projekt. Vi får et særligt indblik i, hvordan vi kan blive bedre til at præsentere den nye, moderne kompositionsmusik for et ungt publikum, der sanser verdenen på deres måde,” siger Julie Boelt.

”Århus Sinfonietta er et projektensemble der gennem sine 31 års levetid har lavet utallige koncerter, som dog primært har været henvendt til et mere voksent publikum. Denne gang tager vi et værk fra vores repertoire, som vi mener at børn og unge har mulighed for at forstå på en helt anden måde, end vi voksne, og opfører det udelukkende for børn på deres præmisser. Den erfaring vi får ved at opleve børnenes reaktioner bliver meget gavnlig for ensemblets videre arbejde med den unge målgruppe.”

Forrige
Forrige

Fem-stjernet anmeldelse af ‘DAWN’ på SPOT Festival

Næste
Næste

Omtale fra Jazzlive af ‘Nye Spor’-koncert på Aarhus Jazz Festival -