JULEORATORIUM af Thomas Agerfeldt Olesen

Efter en storslået sæson 2017 for Århus Sinfonietta afslutter vi året med 3 opførelser af et nyt dansk Juleoratorium skrevet af en af vore store danske komponister.
Ny dansk musik der tager afsæt i gode, gamle Bachs musik og tekst.

Thomas Agerfeldt Olesen: Juleoratorium (uropførelse)

9.december 2017 kl.15.00  Skt. Lukas Kirke,  Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
10.december 2017 kl.16.00  Skt. Mortens Kirke,  Vester Kirkestræde 7, 8900 Randers C
11.december 2017 kl. 20.00  Holmens Kirke,  Holmens Kanal 21, 1060 København K København

Billetsalg:
Billetto:
juleoratorium-2017-billetter-225828
juleoratorium-2017-billetter-225835
Politiken Plus:
juleoratorium-anno-2017

Medvirkende: Peter Lodahl, Århus Sinfonietta, Ars Nova Copenhagen, Concert Clemens samt strygere fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Dirigent: Carsten Seyer-Hansen.

Thomas Agerfeldt Olesen tager i sit juleoratorium udgangspunkt i en af julens helt store musikalske klassikere – den tyske komponist Johan Sebastian Bachs Juleoratorium skrevet til tekster af digteren Picander i 1734. Thomas Agerfeldt Olesen siger selv om opgaven:

”Min opgave udgår fra Bachs Juleoratorium, men stykket er ikke tænkt som en kunstnerisk eller æstetisk antitese, skønt det ville have været den mere indlysende vej for en komponist i 2017. Det tager udgangspunkt i min egen oplevelse af Bachs værk som fuldstændig nødvendigt, som noget, der taler til et savn i tiden. Mit stykke bliver en slags ’dogme-oratorium’, hvor et dogme er at følge den samme tekst som Bach har fulgt, både hvad angår evangeliet og Picanders poesi. Et andet dogme: Bachs Juleoratorium er afdækningen af et væsen, der lever og ånder gennem musik. Ved at være nær ved det væsen gennem hele kompositionsprocessen vil jeg forsøge at finde det igen. Det er en anden tid, andre toner, en frihed til at bryde med alle regler, f.eks. at hente en anden tekst end den originale ind og bryde med dogmet om originaltekst. Hvis spørgsmålet er Bachs Juleoratorium fra 1734, hvad er så mit svar i 2017?”

Kommentarer er lukket.