Tilbage til Alle begivenheder

Jubilæumskoncert

  • Lille Sal, Musikhuset Aarhus 1 Thomas Jensens Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
Jubilæum - banner.jpg
 

I 2020 ville Århus Sinfonietta have fejret sit 30-års jubilæum som central dansk formidler af moderne kompositionsmusik. Men efter et særdeles uventet og usædvanligt jubilæumsår i 2020 tager ensemblet nu revanche og inviterer til en festlig jubilæumskoncert - nu blot i 2021. Hurra!

Århus Sinfonietta stræber efter at opføre musik, der forstår sin fortid, spiller sin nutid og udvikler sin fremtid, og med dette jubilæums koncertprogram byder ensemblet på en sammensætning af værker, der i fællesskab er udtryk for netop denne vision.

Tre komponist-generationer præsenteres ved aftenens koncert og kan ses og høres som repræsentanter for hvert sit ti-år. Svend Nielsen, Juliana Hodkinsson og Allan Gravgaard er på hver sin måde alle er nært knyttede til Aarhus og Århus Sinfonietta.

I 1997 portrætterede Århus Sinfonietta med indspilningen af tre store værker, komponisten Svend Nielsen (1937) , der bl.a. er tidligere Docent på Det Jyske Musikkonservatorium. Det er det seneste af disse “Carillons” (1995) publikum kan høre eller genhøre ved jubilæumskoncerten.
Juliana Hodkinsson (1971) har ved flere lejligheder samarbejdet med Århus Sinfonietta og var omkring år 2000 særdeles aktiv i det aarhusianske miljø for ny musik. Noget hun også i fremtiden - som nyudnævnt lektor i komposition ved konservatoriet - vil være. “Sachte Er, dachte ich” blev oprindeligt skrevet til det nu hedengangne aarhusianske Ensemble 2000.

Jubilæumskoncerten hylder med opførelsen af “Tanz Suite” (2013-2015) Allan Gravgaard Madsen (1984) der igennem de sidste tre år har været kunstnerisk ansvarlig for Århus Sinfonietta. Hans store, markante indsats har været helt central for udviklingen af ensemblets profil siden 2018.

// PROGRAM //

Svend Nielsen (f. 1937):
Carillons (1995) for sinfonietta

Juliana Hodkinsson (f. 1971):
Sachte Er, dachte ich (1999) for septet

Allan Gravgaard Madsen (f. 1984):
TanzSuite (2013-2015) for ensemble

 

// TID & STED //

31.10.21
Kl. 16.00
Lille Sal, Musikhuset Aarhus

 

// BILLETTER //

Alm. billet: 110 dkk
Studerende/pensionist: 60 dkk

Billetter kan købes her

 

// MEDVIRKENDE //

  • Mathias Skaarup Sørensen, dirigent

  • Charlotte Norholt, fløjte

  • Henrik Husum, obo

  • Vibeke Kærsgaard Lembcke, klarinet

  • Anna Moe, fagot

  • Annemette Juul Pedersen, fagot

  • Klaus Gottlieb, horn

  • Anders Larsen, trompet

  • Niels-Ole Bo Johansen, basun

  • Henrik Knarborg Larsen, slagtøj

  • Mads Bendsen, slagtøj

  • Mette Nielsen, harpe

  • Frederik Munk Larsen, guitar

  • Erik Kaltoft, klaver

  • David Strong, klaver

  • Signe Madsen, violin

  • Ina Tagmose, violin

  • Birgitte Bærentzen Pihl, bratsch

  • Jens Lund Madsen, cello

  • Peter Prehn, kontrabas

 
 

// OM ÅRHUS SINFONIETTA //

Århus Sinfonietta blev grundlagt i 1990 af en gruppe musikere fra Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Ensemble i samarbejde med komponisten Hans Abrahamsen og består i dag af 19 faste musikere.

 

Århus Sinfoniettas jubilæumskoncert og generelle drift er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Aarhus Kommunes Musikpulje.

Forrige
Forrige
17. september

SPOT: "DAWN" ft. Bona Fide

Næste
Næste
12. november

HOUSE