9. juni 2020
På grund af situationen med coronavirus / COVID-19 har Århus Sinfonietta været nødt til at udskyde projektet til et senere tidspunkt.
Vi vender tilbage, så snart vi har en ny dato!
På vegne af Århus Sinfonietta,
Allan Gravgaard Madsen, kunstnerisk ansvarlig
Århus Sinfonietta flytter ind på Frederiksbjerg Skole og spiller den moderne klassiker Black Box Music for alle skolens 3.-6. klasser.
En af ensemblets musikere vil i dagene op til koncerterne turnere rundt i klasselokalerne med et antal sorte ”lyttekasser”, som skal være med til at skabe reflektion over hvad et instrument er, hvordan man kan spille på det og hvordan et værk, som Black Box Music bliver til.
I sparring med organisationen Levende Musik i Skolen vil musikformidler Annemette Juul Pedersen og Århus Sinfonietta nu udvikle et forløb, som bliver tilpasset de enkelte klassetrin, så disse møder kan blive et rum for nysgerrighed, spørgsmål og samtale mellem musikformidleren og eleverne.
Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Nordea-Fonden, William Demant Fonden og Dansk Komponistforenings Produktionspulje / KODA Kultur.