Tilbage til Alle begivenheder

Nye Spor: Nye lydflader

  • Helsignør Theater, Den Gamle By 2 Viborgvej Aarhus C, 8000 Denmark (kort)
Foto: Kåre Viemose

Foto: Kåre Viemose

Rytmisk og klassisk musik har umiddelbart mange forskellige traditioner, og ender ofte i hver sin boks. En af dem er, at klassisk musik er meget bundet af det partitur, som komponisten har nedfældet, hvorimod den rytmiske musik giver mere frihed til musikerne, der kan improvisere henover de komponerede idéer. I år har Århus Sinfonietta et stort fokus på netop dette spændingsfelt og til denne koncert samarbejder Århus Sinfonietta med Aarhus Jazz Festival om mødet mellem eksperimenterende jazz og moderne kompositionsmusik.

“Komponister fra jazzen har helt forskelligt blik på kompositionsprocessen og materialet, de arbejder med, end f.eks. klassiske komponister har. I mødet mellem Århus Sinfoniettas klassiske musikere og komponisterne opstår der helt naturligt situationer og musik, hvor de klassiske traditioner bliver konfronteret med sig selv og på den måde belyst på nu, fornyet og udvidet,” udtaler Allan Gravgaard Madsen, kunstnerisk ansvarlig for Århus Sinfonietta.

Ved koncerten vil publikum opleve uropførelser af to nye værker for trombone, slagtøj, guitar og klaver af komponisterne Irene Becker og Emil Palme. Dertil opføres værker af Julie Kjær og Lil Lacy, som Århus Sinfonietta bestilte sidste år. Dertil fremføres også værker af “bagvendt” guitar og klaver plus legetøj af komponisterne Simon Steen-Andersen og Juliana Hodkinson. Steen-Andersen og Hodkinson har taget udgangspunkt i to klassiske værker af henholdvis Johann Sebastian Bach og Anton Webern. Bach og Weberns musik bliver udvisket, vendt på hovedet og tilført nye lag. Alt sammen for at tage dem ad Nye Spor.

God fornøjelse!

// SALON //

Efter koncerten vil Århus Sinfonietta gerne invitere publikum til en samtalesalon med komponister og musikere i foyeren, hvor der vil blive mulighed for at høre mere om musikken, tankerne bag og stille de spørgsmål, som måtte være opstået under koncerten. Til salonen byder vi også på et glas vin.

Varighed: 45 min.

// PROGRAM //

- Julie Kjær: A number has a limit (2018) - skrevet til Århus Sinfonietta, 10 min.

- Johann Sebastian Bach: "Passaggio - Presto" fra BWV 996, for sologuitar, 3 min.
- Simon Steen-Andersen: Beloved Brother (2008) for bagside-guitar, 6 min.
- Johann Sebastian Bach: "Allemande" fra BWV 996, for sologuitar, 3 min.

- Lil Lacy: Plant Blindness (2018) - skrevet til Århus Sinfonietta, 10 min.

- Anton Webern: Variationer (1936) for soloklaver, 6 min.
- Juliana Hodkinson: When the wind blows (2009) for soloklaver og legetøj, 5 min.

- Irene Becker: LYDEN AF... (2019) - uropførelse*, 10 min.

- Emil Palme: Lucy (2019) - uropførelse*, 10 min.

* bestilt med støtte fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik

// MEDVIRKENDE //
Niels-Ole Bo Johansen, trombone
Frederik Munk Larsen, guitar
Erik Kaltoft, klaver
Henrik Knarborg Larsen, slagtøj

// BILLETTER //
Alm. billet: 75 kr
Studerende: 50 kr

Koncerten er støttet af Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje, KODA Kultur, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt Musikpuljen i Aarhus Kommune.

Koncerten er produceret i samarbejde med Aarhus Jazz Festival.

Forrige
Forrige
11. juli

Black Box Music // Hindsgavl Festival

Næste
Næste
4. september

ELEGI: SVIN + Århus Sinfonietta