'One world above, another below' er en kammeropera, der udforsker det at opleve; at være åben overfor sine omgivelser. Vi oplever verden omkring os i en kontekst, der uundgåeligt er præget af det vi kender, sat overfor det nye vi opdager. Måden hvormed vi forholder os til det vi oplever, former den tid vi lever i.
Med inspiration fra rejser ud i verden; natur og kultur, det ydre rum og det indre menneske, elektronisk manipulerede feltoptagelser og klassiske traditioner venter der SPOT-publikummet og andre interesserede en uropførelse på tværs af musikalske genrer og virkemidler.
At læse luften. At lytte og respondere. En verden over, en anden under.
// TID / STED // Lørdag den 4. maj 2019 · 16:30 Symfonisk Sal, Musikhuset i samarbejde med SPOT Festival.
// MEDVIRKENDE // Lil Lacy, koncept og komposition Tobias Sejersdahl, elektronisk komposition Katinka Fogh Vindelev, sopransolist Rei Munakata, dirigent Århus Sinfonietta
Morten Elkjær, teknik
Lil Lacy ønsker at takke følgende for inspiration og støtte: Ursula Andkjær Olsen, Cæcilie Trier, Nicolai Nyholm, Yoko Inoue, Nikolaj Fisker, Birgitte Frieboe, Piper Bobo Lacy, Simon Steen-Andersen, Niels Rønsholdt, Juliana Hodkinson, Lasse Laursen, Bjarke Mogensen, Ida Skjerk, Allan Gravgaard Madsen, Ikuko Maita og Mari Kawamura.
Koncerten er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Dansk Komponistforenings Produktionspulje, KODA Kultur, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt Musikpuljen i Aarhus Kommune. Koncerten er produceret i samarbejde med SPOT Festival.