I december udkommer albummet 'Ophelia Dances' – et portrætalbum af komponisten Svend Hvidtfelt Nielsen – og det fejres med en releasekoncert den 12. december i Mariendal Kirke.
Albummet er indspillet af Århus Sinfonietta og Aarhus Symfoniorkester og rummer, foruden Hvidtfelt Nielsens 3. symfoni, akkordeonkoncerten 'Ophelia Dances' med Bjarke Mogensen - accordionist som solist, og orgelkoncerten 'Orgeltoccata', hvor Svend Hvidtfelt Nielsen selv er orgelsolist.
Ved koncerten spiller Bjarke Mogensen og Svend Hvidtfelt Nielsen albummets to koncerter i en omskrivning til solo-værker.
Samtidig markerer udgivelsen afslutningen af et år, hvor Svend Hvidtfelt Nielsen året igennem har været fejret med flere portrætkoncerter i anledning af sin 60 års fødselsdag.