Nysgerrighed, symfoni og festival i Musikhuset
Om mindre end en måned - d. 6. november - kulminerer flere års arbejde om Curiosity Symphony mellem komponist Gorm Askjær, Aarhus Jazz Orchestra og Århus Sinfonietta, når vi sammen går på scenen med det 60 minutter lange krydsgenre-værk sammen med Niels Christian Cederberg fra P8 JAZZ og Celine Haastrup fra P2 KLASSISK til at lede slagets gang.
Men ikke nok med premieren på det nye store fællesværk i spændingsfeltet mellem Ny Musik og jazz, kan publikum opleve hele fire andre genrenysgerrige koncerter i samarbejde mellem de to ensembler og Det Jyske Musikkonservatorium i løbet af denne søndag eftermiddag.
Der er fri entré til alle koncerter.
Dog opfordrer vi publikum til at forudbestille billetter til Curiosity Symphony her!
Curiosity Symphony er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Aarhus Kommunes Initiativpulje, William Demant Fonden og Music City Aarhus 2022