Nyt nordisk samarbejde får sin premiere på KLANG Festival

Om to uger kulminerer halvandet års etablering af et nyt nordisk samarbejde på KLANG Festival, når det islandske kammerkor under ledelse af dirigent Hörður Ákelsson lander i Danmark sammen med den eminente norske sopransolist Berit Norbakken. Sammen med Århus Sinfonietta skal koret, dirigenten og solisten opføre den danske premiere på det graciøse og kønsdebatterende værk ‘The Gospel of Mary’ af Hugi Gudmundsson, samt efterfølgende indspille det til udgivelse.

“Århus Sinfonietta ønsker i de kommende år at udbrede sine internationale kontakter og fællesskaber. Med The Gospel of Mary påbegyndes en bred skare af samarbejder på tværs af Norden, som forhåbentligt kan danne nye muligheder for alle involverede, samt skabe større synlighed af vores fælles musikalske og tekstlige forståelse: både af vores fælles nationale historier, men også af vores opfattelse og udforskning af både religionshistorie, musikalske klangbilleder og kønsdebatter”, udtaler daglig leder Julie Boelt.

Værket, som oratorium, tager udgangspunkt i en tradition, der ofte baseres på de gængse evangelier skrevet af og berettende om mænd. ‘The Gospel of Mary’ tager i stedet udgangspunkt i et glemt evangelium, der dukkede op i 1896. Skrifterne argumenterer for Maria Magdalenas position som apostel. På den måde udfordrer værket den forgangne kristne opfattelse af fraværet af kvindernes indflydelse i udformningen af kristendommen, og italesætter derigennem emner der er vigtige for vor tids kønsdebat.

Værket er en medbestilling i fællesskab med Hallgrímskirkja (IS) og Oslo Internasjonale Kirkemusikkfestival (NO), og skal forinden koncerten i København uropføres i Oslo og Reykjavik med Oslo Sinfonietta.

Læs mere om koncerten her! (Pssst - der er fri entré!)

The Gospel of Mary er støttet af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Musik, Dansk Komponistforening / Koda Kultur, Aarhus Kommunes Musikpulje, Nordisk Kulturkontakt, William Demant Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

The Gospel of Mary produceres i samarbejde med KLANG Festival

..

Forrige
Forrige

En uge i sprogmusikken og kærlighedsfortællingernes tegn

Næste
Næste

ELEGI høster flotte anmeldelser!